• savn,  sorg

    Sådan mindes vi #1

    Få dage efter fødslen printede jeg et billede ud af Sigfred og satte i ramme med hans fod- og håndaftryk (det lavede jordemoderen på sygehuset for os). Foran rammen stillede vi et lys, som vi havde fået af hospitalspræsten. Det var vigtigt for os, at han var centralt placeret i familien fra begyndelsen, og hvis det stod til mig, kunne jeg have tapetseret hele stuen med billeder af Sigfred. Sigfreds hylde Efterhånden fik vi flere og flere ting til Sigfred, så han fik lov at fylde en hel hylde på bogreolen. Der kom mange fine ting fra børnene i familien såsom perleplader og tegninger. Huen, som han fik på efter…

  • begravelse,  omverdenen,  sorg,  søskende

    Hvordan begraver man sit eget barn?

    Det var for mig en fuldstændig uoverkommelig opgave! Allerede inden fødslen talte vi med hospitalspræsten om, hvorvidt vores barn skulle begraves eller ej. Jeg kunne slet ikke forholde mig til det. Min mand derimod var meget pragmatisk og overvejede, hvordan vi kunne gøre det, for han skulle begraves – det var vi enige om. Vi aftalte at give os selv nogle dage, førend vi ville tage stilling til noget. I mit hoved var det værre end mit værste mareridt at forestille mig at skulle sænke mit lille barn ned i graven. Og tanken om at bære den lille kiste ud af kirken, kunne jeg overhovedet ikke tænke til ende. Vi…

  • anerkendelse,  gråd,  omverdenen,  sprog

    Tanker til de pårørende

    Hvad kan du som pårørende gøre? Det vigtigste er, at du viser, at du er der. For nogle er det meget svært at stille op, fordi de frygter deres egen reaktion, eller fordi de ikke ved, hvad de skal sige. Men det er meget let, for du behøver faktisk ikke at sige noget. Et kram er dejligt og bare det at sidde sammen. De, der har mistet, har måske brug for at fortælle hele historien igen og igen, og du skal bare lytte. Min søster var en fantastisk støtte, fordi vi kunne bare sige lige, hvad der faldt os ind, når vi var sammen, ja sådan er det faktisk stadig.…

  • dødfødsel,  fødsel,  jordemoder

    Brev til jordemoderen

    Hvordan vi takkede jordemoderen, der bar os gennem fødslen To måneder efter fødslen, kom vores kære jordemoder hjem til os. Jeg ville så gerne give hende et eller andet, men lige meget, hvad jeg fandt på, virkede det latterligt sammenlignet med det, hun gjorde for os. Så jeg skrev et brev og købte en fin lille lysestage (så hun kunne tænde et lys for Sigfred af og til). Besøget var så dejligt og hjertevarmt. Hun er virkelig et skønt menneske, og vi er stadig så taknemmelige for den oplevelse, hun hjalp os med at få. Brevet, jeg skrev til jordemoderen, lød således: Kæreste du! Det var dig, der lige havde…