• kærlighed,  mistetspædbarn,  sorg

    Sådan mindes vi #2

    Jeg har rigtig meget brug for at synliggøre Sigfred i vores hjem på samme måde, som jeg har brug for, at han fylder i vores tanker, handlinger og samtaler. Jeg mindes om ham konstant, og det hjælper mig så meget i min proces. Andre har brug for ikke at kigge på billeder, fordi det gør for ondt. Min teori er, at smerten er der, uanset hvor meget eller hvor lidt, vi kigger på billeder og taler om vores døde børn. Om vi har brug for at kigge på dem eller ej er bare så individuelt. Englebarn I forrige uge faldt jeg over en kvinde, som tegner familier med englebørn. Hun…

  • dødfødsel,  fødsel,  jordemoder,  sorg

    Kejsersnit eller vaginal fødsel når barnet er dødt?

    Hvorfor får man ikke kejsersnit, når barnet er dødt? Lige i det øjeblik, vi fik lægens ord for, at Sigfred var død, fløj mine tanker fra hjemmefødsel til kejsersnit. Vi havde planlagt en hjemmefødsel, og hvorfor skulle Sigfred snydes for det, bare fordi han var død? Faktisk talte vi om den mulighed på vej ind til hospitalet om aftenen, da jeg havde fået mistanke om, at han var død. Men da jeg havde tænkt tanken til ende, gik det op for mig, at jeg var rigtig bange for, at jeg fejlede noget, jeg kunne dø af, og så ville jeg gerne være på hospitalet. Og evt. få et kejsersnit. “Bare…

  • begravelse,  gråd,  kærlighed,  omverdenen,  sorg,  sprog

    At holde liv i de døde

    Kan man holde liv i de døde? Skal man holde liv i de døde? Det gør vi ikke ret meget i vores kultur, så jeg synes faktisk, det er svært at finde inspiration til at give plads til vores lille Sigfred. For mig er det at holde liv i de døde IKKE det samme som ikke at acceptere døden. Det er at hylde de døde og give dem plads. For man er jo ikke bare væk, når man er død, som om man aldrig har eksisteret. At give plads til de døde i julen Ved juletid tænkte jeg meget over, hvordan vi kunne inddrage Sigfred uden det skulle blive mærkeligt…

  • omverdenen,  sorg,  sprog

    At gradbøje sorgen

    Af en eller anden grund kommer vi nogle gange til at gradbøje sorgen. Men det kan man jo slet ikke. Det ved jeg nu. Og alligevel gør jeg det stadig af og til. Sorg ligner sorg I starten, da vi havde mistet Sigfred, syntes jeg ikke, det var lige så synd for mig, som for dem, der mistede deres børn efter fødslen. Og at det var lidt værre for mig, end for dem, der havde mistet i starten af graviditeten. Men efterhånden som jeg har tilbragt en masse guldstunder med min mødregruppe, er det gået op for mig, at vores sorg ligner hinanden så meget, uanset hvornår og hvordan, vi…

  • dagpleje,  gråd,  omverdenen,  Skole,  sorg,  sprog

    Hvordan kan man møde omverdenen efter at have mistet?

    Vi har været ufatteligt heldige og har et fantastisk netværk omkring os – også i vores lille landsby, og vi har derfor ikke oplevet, at folk går over på den anden side af gaden osv. I dette indlæg vil jeg beskrive, hvordan vi har forholdt os til skolen og dagplejen, da vi mistede Sigfred. Skolen Min mand fulgte børnene i skole den dag, hvor vi skulle ind og sættes i gang for at føde Sigfred. Her fortalte han lærerne om vores situation, og de sørgede for at fortælle til morgensamlingen, at hvis vores børn skulle være kede af det, så var det fordi, at babyen i mors mave var død.…

  • kærlighed,  sorg,  sprog

    Når det værst tænkelige sker

    Kort tid efter vi havde fået Sigfred, var jeg med i Doula TV, hvor jeg blev interviewet om forløbet under titlen “Når det værst tænkelige sker”. Det har været en del af min sorgproces at tale, tale, tale om Sigfred. Jeg bliver stadig glad, når venner, familie og bekendte vil lægge øre til at jeg beskriver forløbet. Og derfor var det naturligt for mig at besøge Christina i Doula TV og tale om Sigfred. Mange siger, at det var modigt, men for mig var det mere ud fra et ønske om, at gøre det naturligt at tale om vores døde børn og døden generelt. Det værst tænkelige og… Jeg føler,…