• Sjæleaftaler

    Noget af det, jeg synes, har været det sværeste ved at miste mit barn, var tanken om “hvor er han nu?” og “er det hele bare slut, før det er begyndt?” Jeg kunne bare ikke forene mig med tanken om, at Sigfred bare havde været i min mave i 9 måneder, og så var han bare væk igen. De grimme tanker, jeg fik, når jeg tænkte på hans lille krop under jorden, var uudholdelige. Jeg var nødt til at skille krop og sjæl ad i min bevidsthed. Sigfreds hjerte skulle fyldes med kærlighed En af de første kvinder, der hjalp mig i retningen af at forstå, hvor vi er, når…

  • Kunstvisualisering

    Forleden modtog jeg denne smukke tegning, som allerede betyder meget for mig! Den er udformet på baggrund af en visualisering, jeg blev guidet igennem, mens jeg satte ord på, hvad jeg så. Længere nede kan du læse tolkningen af min oplevelse. Tegneren er den dygtige Christina Lilly, som sammen med Christina Hedegaard udøver Kunstvisualisering. Du kan finde dem på deres Facebookside. Hvordan foregår en Kunstvisualisering? Visualiseringen foregik over Skype, da begge Christina’er er bosatte i København og jeg i Aarhus. Jeg skulle bare lægge mig rigtig godt til rette i min sofa med et tæppe over mig. Telefonen havde jeg stillet, så Christina og Christina kunne se mig, mens jeg…

    Kommentarer lukket til Kunstvisualisering
  • Spørg mig om mit døde barn

    Hvor er det ambivalent. Den ene dag bliver man ked af, at ingen spørger, hvordan man har det ovenpå tabet af sit barn. Den næste dag ønsker man, at ingen spørger, og man har bare lyst til at være usynlig. Jeg ved, at rigtig mange har det på den måde. Personligt vil jeg altid gerne spørges eller i hvert fald tales med om min døde søn. Der kan dog være situationer, hvor jeg gerne vil undgå at blive ked af det og måske køre lidt på overfladen eller fokusere på det, der gør mig glad. Eksempelvis skulle vi sende de to ældste på lejrtur kort efter Sigfreds død, og den…

  • Sorg og skyld

    Jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der igen og igen har fundet “gode” grunde til, at jeg er skyld i mit barns død. Vi vil så gerne finde en forklaring på, hvorfor vores babyer skulle herfra så hurtigt; nogle endnu inden de blev født. Og hvem kan man ellers bebrejde end sig selv? Jeg frygtede virkelig, at jeg og min mand ville komme til at bebrejde hinanden, at Sigfred var død. Det gjorde og gør vi heldigvis ikke. Moropgaven Når man er gravid og nybagt mor, er det eneste, man skal sørge for, at baby overlever. Inde i maven kan man sende kærlighed og sørge for gode vilkår…