Tanker om at vælge livet

Glæden bor i os alle

For nyligt så jeg filmen Trolls sammen med vores ældste datter. I den er der en trold, der er helt grå og trist, fordi han føler, at han var skyld i sin bedstemors død mange år tilbage. Han fokuserer på alt det, der gør ham sur, trist, ulykkelig og negativ. Den glade lyserøde trold forsøger at få ham glad og med på at danse og have det sjovt. Hun fortæller ham, at han også kan vælge at være glad i stedet for at være ulykkelig, for lykken og glæden bor inde i os alle sammen. Filmen er virkelig anbefalelsesværdig, og den satte nogle tanker i gang om det at vælge lykken og glæden.

At falde eller at vælge livet

Da jeg fandt ud af, at Sigfred var død, og jeg var kommet mig over det værste chok, traf jeg et valg.  Jeg ville vælge livet. Jeg ville ikke blive sindssyg, jeg ville åbne mit hjerte og mine øjne for denne sorg. Alternativet var for mig at give slip og lade mig falde ud over kanten. Jeg var sikker på, at hvis jeg gav slip, så ville jeg blive sindssyg. Det føltes som at hænge på kanten med det yderste af fingrene, og jeg vidste ikke, hvad der ville ske, hvis jeg gav slip.

Jeg VILLE ikke hade andres babyer, for hvordan skulle jeg så kunne leve videre? Jeg ville være nødt til at lægge mit liv gevaldigt om og måske flytte ud på en øde ø, hvis jeg ikke kunne klare, at der blev født mange dejlige og levende babyer rundt omkring mig. For mit daglige arbejde handler om babyer, når jeg laver fødselsforberedelse, er doula, yder ammehjælp, har samtaler med mødre osv. Jeg ved godt, at alle ikke føler, at det er et valg. Og det er sundt at være i sorgen og lade den fylde. Det må der ikke være tvivl om. Men vi kan måske forsøge at hjælpe vores fokus på rette vej.

Tankerne

I starten hørte jeg om kvinder, der havde mistet, som havde lyst til at sprænge andres barnevogne i luften og den slags. Jeg ved, at det er en helt normal reaktion, når man selv har mistet, men jeg var alligevel lidt rystet over, at der i virkeligheden er kvinder, der tænker sådan. Men intet er rigtigt eller forkert. Det er den eneste måde nogle kan holde ud at være i sorgen på. Ingen følelser er forkerte. Det virker bare ikke for mig at tænke på den måde. Og jeg kan for det meste styre mine følelser med mine tanker. Heldigvis er tanker lette at ændre. Af og til bruger jeg positive bekræftelser til at ændre mine tanker. Eksempelvis bekræftede vi ofte hinanden i, at vi ville fokusere på det levende og på kærligheden.

Billedet er taget i haven en smuk aften kort efter Sigfreds død

Når de nærmeste får børn samtidig

Rigtig mange af mine nære veninder og min bror og hans kone fødte lige omkring den tid, hvor vi mistede Sigfred. Min lille nevø blev født en måned efter Sigfred. Jeg elskede at få lov at holde ham og de andre dejlige babyer i min omgangskreds. De var for mig symbolet på liv og lykke. Samtidig var det faktisk også helende for mig at sidde med en lille dejlig baby der, hvor Sigfred skulle have ligget, for min krop skreg virkelig på en baby. Jeg føler også, at min lille, elskede nevø kiggede mig i øjnene og sagde, at det nok skulle gå. Han har det mest intense blik, og jeg føler altid, at han ser lige igennem mig.

Tanken om Sigfred og hans fætter, der kunne have vokset op sammen, er både smuk og ubærlig. Hvor er det trist, at de ikke skulle leve sammen og være fætre på jorden. Og hvor er det et underligt livsvilkår for min nevø at komme til verden, lige efter hans fætter er død. Han har heldigvis de mest kærlige forældre, der håndterer det på bedste vis. Og hvor er jeg dog taknemmelig for, at vi forblev tætte, selvom det modsatte også kunne være sket. Min bror og hans kone var ikke bange for at besøge os, tale med os og være i sorgen med os. Og derfor var det heller ikke svært at være i glæden og livet med dem.

Taknemmelighed

Jeg ved, at Sigfred ville have ønsket, at vi skulle være glade og vælge livet. Ikke at vi skulle forblive grå og triste til evig tid (selvom det føltes mest rigtigt på det tidspunkt). Vores hjerter er for altid mærket af, at vi mistede vores dyrebare skat, og netop derfor vil vi have mere lykke og glæde ud af livet. Så tak, Sigfred, fordi du kom og lærte os så meget om kærlighed.

Og en lille efterskrift

Kære du, der læser med, som slet ikke kan genkende det, jeg skriver. Jeg skriver kun ud fra, hvad vi har oplevet, følt og tænkt. Jeg ved, at rigtig mange har det omvendt. Det, du føler, er ikke forkert, selvom jeg ikke har følt på den måde. Du er lige så rigtig, som jeg er <3

4 kommentarer til “Tanker om at vælge livet”

  1. Du beskriver lige præcis som jeg har/ tænker det vi er blevet tættere elsker andres lykke og glæder mig på andres vejne vi mistede 0602-17 og vi arbejder allerede på gøre engle Jonas til storbror<3 han døde 6 timer efter han var født så smuk og fredfyldt<3

  2. Tusind tak for din kommentar <3 Hvor er det smukt at læse! Jeg er ked af, at I skulle miste jeres Jonas. Håber I snart kan gøre ham til en stolt storebror i himlen <3

  3. Kære Astrid. Du gør sorgen til en del af livet . Det er så smukt at følge og det gør Sigfred så levende i vores hjerter . Godt du deler så andre kan dele sorgen med en der forstår .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *