Da jeg følte mig klar til at blive gravid igen

I den første tid efter vi fik og mistede Sigfred, længtes jeg så ufatteligt meget efter HAM, at jeg slet ikke kunne forestille mig at blive gravid  igen med et andet barn end ham. Jeg ville virkelig gerne have en baby – min baby, og jeg var jaloux på alle de mødre, der bare kunne sidde med deres nyfødte og amme dem. Noget af det hårdeste var, når nybagte mødre brokkede sig over deres babyer. Jeg var måske heller ikke det rette publikum at brokke sig til. Jeg blev virkelig ked af det og ville bare gerne overtage deres ”besværlige” babyer.

Jeg spurgte ofte mig selv, hvornår jeg mon var klar til at blive gravid igen. Vi aftalte, at vi først ville tage stilling til det, når vi havde fået svar fra obduktionen. Den kunne jo vise noget, der kunne være vigtigt for en evt. kommende graviditet.

Ikke klar til at blive gravid igen endnu

På et tidspunkt troede jeg, at jeg var gravid, da min menstruation var noget forsinket. Jeg vidste måske godt, at jeg ikke var gravid, men jeg begyndte at indstille mig på, at jeg var. Det var kun tre måneder efter. Inderst inde kunne jeg godt mærke, at jeg slet ikke var klar men begyndte naturligvis at overbevise mig selv om, at jeg VAR klar. Da min menstruation endelig kom, blev jeg virkelig lettet. Det var ikke endnu, at vi skulle byde en ny sjæl velkommen, og det var helt rigtigt.

Min mand har heldigvis været klar hele tiden, så jeg skulle bare sige til, når jeg også var der. Vi talte virkelig meget om det, og en dag, da min mand spurgte mere konkret ind til, hvad der afholdt mig, gik det op for mig, at jeg måske beskyttede mig selv ved ikke at blive gravid. For i virkeligheden er det jo lettere ikke at blive gravid igen og ikke gå bekymringerne igennem igen. Det letteste ville være ikke at elske overhovedet. For så slipper man jo for at blive såret. Meeeen den holder altså ikke her.

Mine undskyldninger for ikke at gå i gang med at blive gravid igen var måske noget mere overfladiske, såsom undskyldningen, at jeg gerne ville have tabt mig inden næste graviditet. Eller hvad med økonomien – kunne vi få mere styr på den først? Da min mand fik spurgt godt og grundigt ind, kunne jeg godt se, hvad det handlede om (=frygt), og at jeg i virkeligheden var klar.

Ønsket om et 4. levende barn

Og da jeg fik den klarhed, kunne jeg også mærke, at jeg var klar til et andet barn. At det ikke var længslen efter Sigfred, der trak længere. Det var/er ønsket om et 4. levende barn. Det er svært at beskrive forskellen, men noget af det, der langsomt fortog sig, var desperationen og den altopslugende længsel. Vi landede efterhånden i en accept af, at vi aldrig kommer til at mærke Sigfred i vores arme. Og på den måde følte vi, at der blev plads til en anden lille sjæl i vores hjerter.

Så vi ”gik i gang” som man siger, og det lykkedes med det samme at blive gravid. Der gik seks måneder fra vi fik Sigfred, til jeg blev gravid igen. Desværre gik det ikke som ønsket, idet jeg som tidligere skrevet aborterede efter 11 uger.

Jeg var faktisk ikke bange, da jeg var gravid, og jeg var helt sikker på, at det nok skulle gå godt. Det skulle det ikke denne gang, men forhåbentligt lykkes det en anden gang. Lige nu føles det som om, at der bare lige skal ro på igen.

Vil du dele dine overvejelser omkring at blive klar til at blive gravid igen? Og er der nogen, der har valgt ikke at forsøge at blive gravid igen?