søskende
-
Et års fødselsdag
D. 17. august var det Sigfreds 1 års fødselsdag. Jeg føler, at vi mere eller mindre har lært at leve med vores roller som forældre til et dødt barn. Hver dag, hver time tænker vi på ham. Savnet er stadig ubeskriveligt stort. Vi har mange tæt på os, som også savner ham og sørger over, at Sigfred ikke skulle få lov at leve her på jorden. Og disse mennesker gjorde, at vi endnu engang kom igennem en hård tid. I dette indlæg vil jeg skrive lidt om, hvordan vi fejrede Sigfred og forsøge at komme med lidt inspiration til forældre og pårørende, der står i lignende situationer. Fødselsdagen Vi valgte…
-
Søskende i sorg
Sigfreds søskende Da Sigfred kom sovende til verden, var vores ældste datter 8 år, vores mellemste søn 6,5 år og vores yngste datter 1,5 år. Efter Sigfred var blevet født, ringede vi og spurgte de to store søskende, om de havde lyst til at komme ind på sygehuset og se ham. Det ville de gerne, men de var noget forbeholdne. Vores ældste datter Vores ældste datter fortalte senere, at hun ikke havde lyst, men hun havde en fornemmelse af, at hun ville fortryde, hvis hun ikke så ham. Og i dag er hun rigtig glad for, at hun så ham på hospitalet. Hun taler tit om Sigfred og er virkelig…
-
Hvordan begraver man sit eget barn?
Det var for mig en fuldstændig uoverkommelig opgave! Allerede inden fødslen talte vi med hospitalspræsten om, hvorvidt vores barn skulle begraves eller ej. Jeg kunne slet ikke forholde mig til det. Min mand derimod var meget pragmatisk og overvejede, hvordan vi kunne gøre det, for han skulle begraves – det var vi enige om. Vi aftalte at give os selv nogle dage, førend vi ville tage stilling til noget. I mit hoved var det værre end mit værste mareridt at forestille mig at skulle sænke mit lille barn ned i graven. Og tanken om at bære den lille kiste ud af kirken, kunne jeg overhovedet ikke tænke til ende. Vi…
