-
Søskende i sorg
Sigfreds søskende Da Sigfred kom sovende til verden, var vores ældste datter 8 år, vores mellemste søn 6,5 år og vores yngste datter 1,5 år. Efter Sigfred var blevet født, ringede vi og spurgte de to store søskende, om de havde lyst til at komme ind på sygehuset og se ham. Det ville de gerne, men de var noget forbeholdne. Vores ældste datter Vores ældste datter fortalte senere, at hun ikke havde lyst, men hun havde en fornemmelse af, at hun ville fortryde, hvis hun ikke så ham. Og i dag er hun rigtig glad for, at hun så ham på hospitalet. Hun taler tit om Sigfred og er virkelig…
-
Sådan mindes vi #1
Få dage efter fødslen printede jeg et billede ud af Sigfred og satte i ramme med hans fod- og håndaftryk (det lavede jordemoderen på sygehuset for os). Foran rammen stillede vi et lys, som vi havde fået af hospitalspræsten. Det var vigtigt for os, at han var centralt placeret i familien fra begyndelsen, og hvis det stod til mig, kunne jeg have tapetseret hele stuen med billeder af Sigfred. Sigfreds hylde Efterhånden fik vi flere og flere ting til Sigfred, så han fik lov at fylde en hel hylde på bogreolen. Der kom mange fine ting fra børnene i familien såsom perleplader og tegninger. Huen, som han fik på efter…
-
Hvordan begraver man sit eget barn?
Det var for mig en fuldstændig uoverkommelig opgave! Allerede inden fødslen talte vi med hospitalspræsten om, hvorvidt vores barn skulle begraves eller ej. Jeg kunne slet ikke forholde mig til det. Min mand derimod var meget pragmatisk og overvejede, hvordan vi kunne gøre det, for han skulle begraves – det var vi enige om. Vi aftalte at give os selv nogle dage, førend vi ville tage stilling til noget. I mit hoved var det værre end mit værste mareridt at forestille mig at skulle sænke mit lille barn ned i graven. Og tanken om at bære den lille kiste ud af kirken, kunne jeg overhovedet ikke tænke til ende. Vi…
-
Tanker til de pårørende
Hvad kan du som pårørende gøre? Det vigtigste er, at du viser, at du er der. For nogle er det meget svært at stille op, fordi de frygter deres egen reaktion, eller fordi de ikke ved, hvad de skal sige. Men det er meget let, for du behøver faktisk ikke at sige noget. Et kram er dejligt og bare det at sidde sammen. De, der har mistet, har måske brug for at fortælle hele historien igen og igen, og du skal bare lytte. Min søster var en fantastisk støtte, fordi vi kunne bare sige lige, hvad der faldt os ind, når vi var sammen, ja sådan er det faktisk stadig.…
-
Brev til jordemoderen
Hvordan vi takkede jordemoderen, der bar os gennem fødslen To måneder efter fødslen, kom vores kære jordemoder hjem til os. Jeg ville så gerne give hende et eller andet, men lige meget, hvad jeg fandt på, virkede det latterligt sammenlignet med det, hun gjorde for os. Så jeg skrev et brev og købte en fin lille lysestage (så hun kunne tænde et lys for Sigfred af og til). Besøget var så dejligt og hjertevarmt. Hun er virkelig et skønt menneske, og vi er stadig så taknemmelige for den oplevelse, hun hjalp os med at få. Brevet, jeg skrev til jordemoderen, lød således: Kæreste du! Det var dig, der lige havde…
-
Velkommen
Mistetspaedbarn.dk er en side til forældre, der også har mistet deres baby enten i graviditeten eller i forbindelse hermed. Med denne side ønsker jeg at fortælle vores historie om, da vi mistede vores fjerde barn, Sigfred og hjælpe andre forældre i samme situation. Jeg ønsker at hjælpe jer til at finde et lys i mørket! Jeg deler blogindlæg om, hvordan det har været for os, da vi mistede vores søn og hvordan vores liv er her efterfølgende. I er også meget velkommen til at dele jeres overvejelser. Jeg er doula og har virksomheden En ANDEN start, hvor jeg også støtter forældre, der har mistet.