Om

Mit navn er Astrid Givard. Jeg er 36 år, rigtig godt gift med min kærlige mand, og sammen er vi forældre til fire vidunderlige børn, som jeg kan takke for, hvor jeg er i dag. Derfor kommer her en beskrivelse af min vej til mistetspædbarn.dk.

Første og andet barn: Fra smerte til hjemmefødsel

Vores første barn kom til verden på hospitalet. Fødslen blev alt andet end det, jeg havde forberedt mig på, og stik imod min intuition. Det gjorde ondt langt ind i sjælen, at jeg ikke lyttede til mig selv, fordi en læge formulerede sig lidt for kontant, og dermed indvilligede jeg i en igangsættelse, der kastede mig ud i det vildeste stormvejr.

Kort tid efter meldte vores andet barn sin ankomst, og jeg mærkede, at jeg måtte gøre noget for at undgå det, der skete første gang. Valget faldt på en hjemmefødsel, og efter den oplevelse startede min rejse ind i verdenen med gravide og fødende, da jeg uddannede mig som doula. Jeg mærkede en dyb trang til at hjælpe andre kvinder til at komme stærke ind i moderskabet.

Min intuition – tredje barn

Vores tredje barn åbnede min evne til at mærke min intuition endnu dybere. Allerede i starten af graviditeten blev min mand og jeg enige om at takke nej til nakkefoldscanning og misdannelsesscanning. Vi ville have vores elskede lille barn i maven uanset hvad. Den beslutning åbnede op for tunge emner, såsom “hvad hvis vores barn fejler noget?”, “Hvad hvis det ikke kan overleve fødslen?”, og jo mere vi talte om det, jo større tillid mærkede vi til naturen og min krop. Det lyder enormt flippet, men det gav os en stor ro at tænke på, at en scanning jo ikke ville ændre på situationen, udover at vi ville vide, hvis en sygdom eller lign. blev opdaget. Grunden til, at vi ikke ville vide det, var, at vi ønskede at give babyen en bekymringsfri og kærlig tid i livmoderen, uanset

hvad der skulle ske, og at vi ville opelske tilliden i mig. Den lille pige i min mave fortalte mig helt tydeligt, at hun havde det som blommen i et æg, og kort før termin lå hun på tværs i min mave. Jeg var ret rolig, for jeg vidste, at jeg ikke ville føde til termin, og ganske rigtigt vendte hun sig efterhånden med hovedet ned ad i god tid inden fødslen. Jeg gik en uge over termin, så to uger, så tre uger, og til sidst bad jeg jordemoderen om at tage mit vand. Mest fordi det er svært at være den, der ikke gør som alle andre. For min intuition fortalte mig stadig tydeligt, at alt var som det skulle være. 43+2 kom hun endelig ud ved en skøn hjemmefødsel, 5 kg tung og 60 cm lang. Alt var stadig som det skulle være.

Fjerde barn – vores engel

I min graviditet med vores fjerde barn havde jeg det egentligt rigtig godt, men af og til dukkede en lille snert af en dårlig fornemmelse op. Som om min intuition forsøgte at fortælle mig noget. Eksempelvis blev jeg pludselig bange for at føde for tidligt, hvilket ville være ret urealistisk for mig, hvis man ser på de tre andre fødsler. Jeg havde flere episoder, hvor jeg græd over en eller anden lille bekymring. Set i bakspejelet tror jeg, at min intuition fortalte mig, at det ikke ville gå, som vi ønskede.

Jeg nåede nemlig termin og tænkte, at der stadig var god tid. Da jeg var gået 5 dage over, syntes jeg pludselig ikke, at jeg kunne mærke ham bevæge sig længere. Vi tog på hospitalet og fik bekræftet min fornemmelse. Og lige der troede jeg faktisk, at jeg ville blive sindssyg. (Jeg skal nok fortælle hele historien i et andet indlæg). To dage efter fødte jeg en smuk engel med lukkede øjne. Sigfred, valgte vi at kalde ham. Sig fred. <3

Den smukke tegning af Sigfred er lavet af Karen Børhnsen, der er jordemoder og stregtegner.

Sigfred døde pga. en afklemt navlesnor. Det er rent uheld og ikke noget man kunne have forhindret.

De næste måneder, der fulgte var meget hårde, og samtidig var jeg hele tiden overrasket over al den kærlighed, jeg følte. Al den taknemmelighed og varme. Hvordan kunne det lade sig gøre, når jeg samtidig var i sorg? Jeg forstod det ikke. Det gør jeg nu.

Min faglige baggrund

Oprindeligt  er jeg uddannet lærer og har en kandidatgrad i pædagogisk sociologi. Desuden er jeg uddannet life- og businesscoach ved Sofia Manning.

Siden vores andet barns fødsel har jeg arbejdet med fødsler. Jeg uddannede mig til doula og senere instruktør i fødselsforberedelse. I 2013 stiftede jeg firmaet En ANDEN start i samarbejde med jordemoder, Helene Bovin, hvor jeg underviser, holder samtaler, yder ammehjælp og deltager ved fødsler som doula.

Efter Sigfreds fødsel og død vidste jeg, at jeg måtte tage det næste skridt, som er dette, Mistetspædbarn.dk. Sigfred har ikke levet ni måneder i min mave og bragt så megen kærlighed og sorg med sig, uden at der var en mening i det. “Der er ikke en mening MED at miste sit barn, men måske kan man finde meningen I det”, siger Esben Kjær, der har skrevet Min usynlige søn.

Mistetspædbarn.dk er opstået ud fra et ønske om at skabe et rum for familier, der har mistet, hvor jeg gerne vil inspirere, oplyse og hjælpe ud fra det, jeg ved og har erfaret. Jeg er meget optaget af, hvad de små sjæle kommer for at lære os, og hvorfor nogle sjæle skal herfra efter så kort tid.