Når det værst tænkelige sker

Kort tid efter vi havde fået Sigfred, var jeg med i Doula TV, hvor jeg blev interviewet om forløbet under titlen “Når det værst tænkelige sker”.

Det har været en del af min sorgproces at tale, tale, tale om Sigfred. Jeg bliver stadig glad, når venner, familie og bekendte vil lægge øre til at jeg beskriver forløbet. Og derfor var det naturligt for mig at besøge Christina i Doula TV og tale om Sigfred. Mange siger, at det var modigt, men for mig var det mere ud fra et ønske om, at gøre det naturligt at tale om vores døde børn og døden generelt.

Det værst tænkelige og…

Jeg føler, at det at miste Sigfred var det værst tænkelige, der kunne ske, men det var samtidig også den mest kærlige oplevelse, jeg har haft. Aldrig i mit liv har jeg mærket kærlighed så intenst som i perioden omkring Sigfreds død og fødsel.

Dels var det for mig virkelig overraskende, hvor megen kærlighed, jeg føler til den lille sjæl, selvom han var død. Det, troede jeg ikke, var muligt. Og dels har kærligheden vist sig på alle mulige måder og i større grad end nogensinde før. Det være sig i familien, blandt venner og sågar fra folk, jeg end ikke kendte.

Al den kærlighed

Familie og venner viste os deres kærlighed ved at være der for os og hjælpe på alle mulige måder. Nogle var der måske ikke konkret, men det betød ikke noget, for vi kunne sagtens mærke, at de var der for os. Vi skulle bare række ud, hvis vi havde brug for mere. Det var så stort at mærke, at lige meget hvad, var vi ikke alene.

Jeg kunne virkeligt mærke, hvor mange mennesker, der sendte os lys og kærlighed, og på den måde bar os gennem sorgen. Havde nogen sagt det, før jeg selv havde oplevet det, ville jeg tænke, at de var skøre eller indbildske.

Jeg har modtaget gaver i form af bøger, healing, onlineforløb og masser af andre kærlige handlinger fra mennesker, jeg slet ikke kendte før. Det er da utroligt og kærligt, synes jeg.

Dette indlæg skriver jeg for at få nuancer på “Det værst tænkelige”, for der er også gaver i det værst tænkelige. Dem ser man ikke nødvendigvis, når man står midt i det, og det behøver man heller ikke.