Kunstvisualisering

Forleden modtog jeg denne smukke tegning, som allerede betyder meget for mig!

Den er udformet på baggrund af en visualisering, jeg blev guidet igennem, mens jeg satte ord på, hvad jeg så. Længere nede kan du læse tolkningen af min oplevelse.

Tegneren er den dygtige Christina Lilly, som sammen med Christina Hedegaard udøver Kunstvisualisering. Du kan finde dem på deres Facebookside.

Hvordan foregår en Kunstvisualisering?

Visualiseringen foregik over Skype, da begge Christina’er er bosatte i København og jeg i Aarhus. Jeg skulle bare lægge mig rigtig godt til rette i min sofa med et tæppe over mig. Telefonen havde jeg stillet, så Christina og Christina kunne se mig, mens jeg blev guidet igennem visualiseringen.

Da vi var klar til at gå i gang, begyndte Christina Hedegaard at guide mig ned i min krop og derefter ned i min underbevidsthed ved hjælp af billeder og ord. Jeg lå med lukkede øjne og kunne sagtens se det hele for mig.

Christina sagde, at jeg skulle gå ned ad en trappe, og neden for enden var der guld. Hun spurgte til, hvordan der så ud rundt om mig. Jeg beskrev bare alt, hvad jeg så, og der dukkede virkeligt interessante ting op. Sigfred dukkede også op som en energi og en følelse.

Samtidig sad den anden Christina og tegnede uden en lyd.

Skitsen

Da sessionen var ovre efter ca. 20 min., vendte jeg tilbage til rummet, og jeg blev helt vildt rørt over, hvad Christina og Christina havde fået ud af det, jeg sagde. Undervejs havde jeg nemlig tænkt, at det nok ikke kunne lade sig gøre at få nogen tegning ud af det, jeg sagde. Men det kunne det i dén grad.

Christina Lilly sendte mig sin skitse kort efter, og jeg var så overrasket over, hvordan hun havde fanget det, jeg havde set.

Christina Lilly har lavet denne smukke beskrivelse til tegningen:

På tegningen er der en lang, hvid trappe, lavet af smukt, bølgende stof. Stoffet danner en vej ned mod det ubevidste, hvor Astrid befandt sig under sin visualisering. Ned ad trappen kommer Astrid kørende i en smuk karet, trukket af en elegant, sort hest, der er det egentlige symbol på Astrid i tegningen.

Jeg forestiller mig således Astrids kerne eller essens som hesten, og skikkelsen i vognen som den moderlige side af Astrid. Essensen af Astrid er netop mere elegant end Astrid ofte føler sig i sit daglige liv; den er ikke nogen ”arbejdshest”, men snarere en tjener, der med skønhed trækker Astrids andre sider igennem livet på smukkeste vis.

Under vejen ses en grotte; en feminin, mørk grotte, men ikke mørkere end at man kan se langt ind i den ved hjælp af lyset fra det guld, der ligger for enden af trappen; dette guld er netop, hvad Astrid fandt i sin underbevidsthed: gulvet er fyldt med det, og det skinner og funkler.

I kareten kører Astrid med sit store, røde hjerte i favnen, som hun beskrev det under sin visualisering. Oppe over hele scenariet stråler solen foran en glaskuppel af nattehimmel; den repræsenterer Sigfred, som Astrids beskytter og som en del af hende selv. Men det er ikke en hvilken som helst sol, der deler sit lys med alle. Solens stråler rækker ned mod Astrid, og lægger sig om hende, sådan at strålerne smelter sammen med og bliver til karetens – og Astrids – ryglæn.

Dette symboliserer, at Astrid og Sigfred af natur er uadskillelige og altid vil være sammen, selvom det ikke kan ses rent fysisk i denne verden. Sigfred følger Astrid på hendes rejse gennem livet; han støtter hende, ser, hvem hun virkelig er og stråler sin glæde ned til hende.

Er det ikke smukt, at vi ikke behøver andet end at kigge indad for at få øje på forbindelsen med vores små sjæle?

Ønsker du selv at prøve, kan du booke Christina og Christina til en Kunstvisualisering her.