After the storm comes a rainbow

“After the turmoil and darkness of a storm, when light breaks through the clouds, sometimes we are lucky enough to see a rainbow.” (Citat: Mamanatural)

Rainbow babies

På engelsk referer man til vejrfænomenet regnbuen og kalder babyer, født efter et eller flere mistet barn/børn, “Rainbow babies”. På dansk har det en anden betydning. Nemlig, at man er barn i en regnbuefamilie, dvs. en familie, hvis konstellation ikke er far, mor og barn men fx mor, mor og barn.

Jeg tillader mig alligevel at tænke på livet i min mave som en rainbow baby. For inde i min mave ligger et mirakel lige så stort som regnbuen efter et voldsomt uvejr. <3  Min sjette graviditet, vores femte barn og vores fjerde levende barn – alt sammen på én gang.

At miste Sigfred har været det hårdeste, vi nogensinde har oplevet og kan sagtens sammenlignes med et voldsomt uvejr. Vores rainbow baby kommer ikke til at viske mindet om Sigfred ud og er ikke en erstatning for Sigfred. Men vi føler, at lyset igen skinner på os, og vi er så klar til at modtage endnu en lille sjæl.

Tillid og ro

Det kræver en del mentalt og spirituelt arbejde at bevare tilliden og roen, som jeg plejer at være så god til. I mine tre første graviditeter har jeg nærmest ikke tvivlet et sekund på, at alt ville gå glat og let. I Sigfreds graviditet havde jeg en følelse af, at noget var galt og arbejdede virkelig med at føle tillid. I april sidste år aborterede jeg i 11. uge, og det kom fuldstændig bag på mig. Jeg havde ikke forestillet mig, at det kunne ske for mig (naivt nok). Og slet ikke efter vi havde mistet vores fjerde barn. To gange i træk oplevede jeg, at et liv gik til i min livmoder, og det sidder naturligvis i mig.

Da jeg fandt ud af, at jeg var gravid lige inden jul, blev jeg virkelig glad og overrasket. Samtidig tolkede jeg også alle tegn og forsøgte hele tiden at holde fast i normalen. Jeg beskyttede mig selv ved ikke at tænke for meget på, at jeg var gravid og ikke håbe for meget. Det bliver heldigvis hele tiden lettere at tro på det. Jeg ønsker ikke at byde den lille sjæl den afstand, så jeg bruger meget energi på at fortælle den, at den er så ønsket og elsket.

Symptomerne på graviditeten er ikke til at overse. Jeg har været meget plaget af træthed og kvalme, men det vildeste er godt nok de spændte bryster, der allerede lækker mælk. Mon det er fordi, jeg ikke har ammet efter Sigfreds graviditet og fødsel?

Scanning = tryghed?

I uge 8 valgte vi at bestille en privat scanning på Cyclus Klinik i Aarhus, og det var simpelthen sådan en god oplevelse. Det gav mig en kortvarig tryghed at se hjertet slå.  Pia, som scannede mig fortalte, at chancerne jo virkelig var gode, når der var hjerteblink i uge 8 (97 % chance for, at man ikke aborterer.)

Alligevel gik der ikke længe, før jeg begyndte at tvivle igen. Så nu er det daglig praksis at tune ind og mærke efter. Jeg ved, at jeg kan føle tillid og give den lille sjæl den tryghed! Og jeg vil!

I uge 11 fik vi en terminsscanning på sygehuset, da vi har takket nej til nakkefoldsscanning. Det var den vildeste lettelse, at se en baby, der fyldte hele skærmen, tone frem og ligge og “vinke”. Jeg har aldrig følt noget ekstra ved de scanninger med de andre børn. Men denne gang var der virkelig en følelse af overraskelse, kærlighed, lettelse, ømhed, optimisme og tusind andre ting, der væltede frem. Jeg græd og blev mødt så fint af den søde scanningsdame (og min kære mand, som ikke har tvivlet et sekund).

At dele nyheden med børnene

Vi valgte at overbringe den glædelige nyhed efter scanningen i uge 8 til vores børn, som blev meget glade. Der følger selvfølgelig også en masse bekymringer for dem som “Hvad nu hvis den baby også dør?”, og vores yngste datter på tre år siger “Vi vil ikke have flere døde babyer”. Åh sikke en hård livserfaring, de allerede har. Det smerter af og til mit hjerte, men jeg ved også, at de og vi bliver stærkere sammen af alt det, vi har været igennem.

Vi havde mange overvejelser omkring, hvornår vi skulle fortælle dem, at jeg er gravid, og det blev efterhånden svært at skjule, især for vores meget sensitive døtre, så efter scanningen gav det mening for os.

Tusind tanker om fødslen

Min læge sagde, at jeg “jo skal sættes i gang i uge 38”. Jeg svarede lidt overrasket over den ret firkantede udmelding, at det ikke er sikkert, at jeg har lyst til det. Jeg har virkelig lyst til at føde hjemme (som jeg “plejer”). Følge min krop. Vente til den går i gang af sig selv. Men tiden vil vise, om jeg kan finde ind til min intuition til den tid og tør at vente på, at babyen er klar til at blive født. Det håber jeg, men jeg forholder mig åben indtil videre, for jeg kan forestille mig, at angsten kan overhale mig.

Jeg har i øvrigt termin fire dage efter Sigfreds fødselsdag, hvilket formentligt også vil spille ind på min følelsesmæssige tilstand.

Jeg håber, at det bliver en healende proces for hele vores familie, og så glæder vi os ubeskriveligt meget til at få en lille baby i hjemmet igen!