-
5 år som englemor
I sidste uge – helt præcist d. 17. august 2021 kl. 13.33 – var det fem år siden, jeg fødte Sigfred og fik min titel som englemor. To dage før havde vi fundet ud af, at han var død i min mave. Pludseligt var der bare ikke liv længere. Det er helt uforståeligt at tænke tilbage på, at det skete for os. Med os. Med Sigfred. Nogle gange er det som om, vi bare har været vidner til, at andre har oplevet det, og lige for tiden kan jeg mærke i alle fibre af min krop, at det VAR os, der oplevede at miste ønskebarn nummer fire. 5 års fødselsdag…
-
“Siden jeg har mistet…” Om følgerne efter et tab
Forleden havde vi en spørgsmålsrunde på Englemors Instagram omkring de forandringer, kvinder, der har mistet, oplever i sig selv. Tak til alle jer, der har delt dybt fra jeres hjerte, hvordan I har det. Personligt genkender jeg som englemor det hele, og med dette indlæg ønsker jeg at skabe et sted, hvor andre engleforældre føler sig mødt og spejlet. Samtidig ønsker jeg også at udbrede kendskabet til følgerne efter et tab til pårørende og andre, der kommer i kontakt med engleforældre, så det muligvis bliver lettere at omgås og støtte mennesker med det livsvilkår. At sige fra og prioritere Rigtig mange skriver, at de er blevet bedre til at prioritere,…
-
Nå, men nu er alt vel godt igen?
Det er længe siden, jeg har fået sat ord på og nedfældet alle mine tanker om det at leve med et englebarn. Jeg har så meget på hjerte og så lidt tid til at få skrevet. For nu er min favn fuld af et sprællevende barn. En rainbow-baby. Dagmar Liv på otte måneder. Jeg værdsætter hvert et sekund med Dagmar, også når jeg er træt, og hun ikke vil sove. For hun ER her. Hun er virkelig her hos os, og vi kan holde hende i vores favn og kysse hende. Et nyt barn Når man mister et barn, kan omverdenen godt tænke ”Åh, bare de får et nyt…
-
Tanker om jul uden englebarnet
Jeg tænker så meget på jer, der har mistet for nyligt og nu skal fejre jul uden jeres elskede barn. Derfor har jeg lyst til at dele, hvordan det har været for os og er nu at gå igennem denne højtid, der for nogle kan vække så mange følelser. Den første jul Den første jul uden Sigfred var hård og samtidig meget smuk. Jeg følte det, som om jeg skulle lære at gå. Hvert skridt var nyt. Hvad sker der, hvis jeg går herhen? Hvad sker der, hvis jeg træder her? Hvordan holder jeg balancen? Hvordan inddrager vi Sigfred på en god måde? Det var svært. Noget af det, der…
-
Hvad vi måske ville have gjort anderledes
Når jeg tænker tilbage på tiden omkring Sigfreds død, er der nogle ting, jeg måske ville gøre anderledes, hvis jeg kunne spole tiden tilbage. Vi føler, at det har været en utrolig smuk og bevidsthedsudvidende oplevelse at få Sigfred, men der er alligevel nogle tanker, jeg har lyst til at dele. At se det smukke i mit døde barn Jeg fortryder som sådan ikke noget, men hvis jeg havde vidst, hvad jeg ved nu, tror jeg, at jeg ville kunne være mere åben overfor at tage Sigfred ind. Jeg var simpelthen så bange for at se det smukke i ham. Fra jeg fandt ud af, at han var død, til…
-
Status på graviditeten uge 16
Jeg er nu i uge 16 og har forsøgt at skrive lidt om, hvordan jeg har det, og hvad der er sket siden sidst. Min skønne jordemoder Jeg ringede til jordemoderkoordinatoren efter min scanning for at høre, om jeg kunne komme i samme kendt-team som sidst. Det kunne jeg godt. Og sørme om ikke min første konsultation i uge 14 var hos den fantastiske jordemoder, som tog imod Sigfred og hjalp os igennem det hele. Det var dejligt at se hende igen, og hun var som altid virkelig god til at stille de rigtige spørgsmål. Hun spurgte meget ind til, hvordan Sigfred fylder i vores liv. Og selvfølgelig hvordan jeg…