fødsel
-
Nå, men nu er alt vel godt igen?
Det er længe siden, jeg har fået sat ord på og nedfældet alle mine tanker om det at leve med et englebarn. Jeg har så meget på hjerte og så lidt tid til at få skrevet. For nu er min favn fuld af et sprællevende barn. En rainbow-baby. Dagmar Liv på otte måneder. Jeg værdsætter hvert et sekund med Dagmar, også når jeg er træt, og hun ikke vil sove. For hun ER her. Hun er virkelig her hos os, og vi kan holde hende i vores favn og kysse hende. Et nyt barn Når man mister et barn, kan omverdenen godt tænke ”Åh, bare de får et nyt…
-
Hvad vi måske ville have gjort anderledes
Når jeg tænker tilbage på tiden omkring Sigfreds død, er der nogle ting, jeg måske ville gøre anderledes, hvis jeg kunne spole tiden tilbage. Vi føler, at det har været en utrolig smuk og bevidsthedsudvidende oplevelse at få Sigfred, men der er alligevel nogle tanker, jeg har lyst til at dele. At se det smukke i mit døde barn Jeg fortryder som sådan ikke noget, men hvis jeg havde vidst, hvad jeg ved nu, tror jeg, at jeg ville kunne være mere åben overfor at tage Sigfred ind. Jeg var simpelthen så bange for at se det smukke i ham. Fra jeg fandt ud af, at han var død, til…
-
Kejsersnit eller vaginal fødsel når barnet er dødt?
Hvorfor får man ikke kejsersnit, når barnet er dødt? Lige i det øjeblik, vi fik lægens ord for, at Sigfred var død, fløj mine tanker fra hjemmefødsel til kejsersnit. Vi havde planlagt en hjemmefødsel, og hvorfor skulle Sigfred snydes for det, bare fordi han var død? Faktisk talte vi om den mulighed på vej ind til hospitalet om aftenen, da jeg havde fået mistanke om, at han var død. Men da jeg havde tænkt tanken til ende, gik det op for mig, at jeg var rigtig bange for, at jeg fejlede noget, jeg kunne dø af, og så ville jeg gerne være på hospitalet. Og evt. få et kejsersnit. “Bare…
-
Brev til jordemoderen
Hvordan vi takkede jordemoderen, der bar os gennem fødslen To måneder efter fødslen, kom vores kære jordemoder hjem til os. Jeg ville så gerne give hende et eller andet, men lige meget, hvad jeg fandt på, virkede det latterligt sammenlignet med det, hun gjorde for os. Så jeg skrev et brev og købte en fin lille lysestage (så hun kunne tænde et lys for Sigfred af og til). Besøget var så dejligt og hjertevarmt. Hun er virkelig et skønt menneske, og vi er stadig så taknemmelige for den oplevelse, hun hjalp os med at få. Brevet, jeg skrev til jordemoderen, lød således: Kæreste du! Det var dig, der lige havde…