Det var for mig en fuldstændig uoverkommelig opgave! Allerede inden fødslen talte vi med hospitalspræsten om, hvorvidt vores barn skulle begraves eller ej. Jeg kunne slet ikke forholde mig til det. Min mand derimod var meget pragmatisk og overvejede, hvordan vi kunne gøre det, for han skulle begraves – det var vi enige om. Vi aftalte at give os selv nogle dage, førend vi ville tage stilling til noget. I mit hoved var det værre end mit værste mareridt at forestille mig at skulle sænke mit lille barn ned i graven. Og tanken om at bære den lille kiste ud af kirken, kunne jeg overhovedet ikke tænke til ende. Vi…