• 5 år som englemor

    I sidste uge – helt præcist d. 17. august 2021 kl. 13.33 – var det fem år siden, jeg fødte Sigfred og fik min titel som englemor. To dage før havde vi fundet ud af, at han var død i min mave. Pludseligt var der bare ikke liv længere. Det er helt uforståeligt at tænke tilbage på, at det skete for os. Med os. Med Sigfred. Nogle gange er det som om, vi bare har været vidner til, at andre har oplevet det, og lige for tiden kan jeg mærke i alle fibre af min krop, at det VAR os, der oplevede at miste ønskebarn nummer fire. 5 års fødselsdag…

    Kommentarer lukket til 5 år som englemor
  • At holde liv i de døde

    Kan man holde liv i de døde? Skal man holde liv i de døde? Det gør vi ikke ret meget i vores kultur, så jeg synes faktisk, det er svært at finde inspiration til at give plads til vores lille Sigfred. For mig er det at holde liv i de døde IKKE det samme som ikke at acceptere døden. Det er at hylde de døde og give dem plads. For man er jo ikke bare væk, når man er død, som om man aldrig har eksisteret. At give plads til de døde i julen Ved juletid tænkte jeg meget over, hvordan vi kunne inddrage Sigfred uden det skulle blive mærkeligt…

  • At gradbøje sorgen

    Af en eller anden grund kommer vi nogle gange til at gradbøje sorgen. Men det kan man jo slet ikke. Det ved jeg nu. Og alligevel gør jeg det stadig af og til. Sorg ligner sorg I starten, da vi havde mistet Sigfred, syntes jeg ikke, det var lige så synd for mig, som for dem, der mistede deres børn efter fødslen. Og at det var lidt værre for mig, end for dem, der havde mistet i starten af graviditeten. Men efterhånden som jeg har tilbragt en masse guldstunder med min mødregruppe, er det gået op for mig, at vores sorg ligner hinanden så meget, uanset hvornår og hvordan, vi…

    Kommentarer lukket til At gradbøje sorgen
  • Hvordan kan man møde omverdenen efter at have mistet?

    Vi har været ufatteligt heldige og har et fantastisk netværk omkring os – også i vores lille landsby, og vi har derfor ikke oplevet, at folk går over på den anden side af gaden osv. I dette indlæg vil jeg beskrive, hvordan vi har forholdt os til skolen og dagplejen, da vi mistede Sigfred. Skolen Min mand fulgte børnene i skole den dag, hvor vi skulle ind og sættes i gang for at føde Sigfred. Her fortalte han lærerne om vores situation, og de sørgede for at fortælle til morgensamlingen, at hvis vores børn skulle være kede af det, så var det fordi, at babyen i mors mave var død.…

    Kommentarer lukket til Hvordan kan man møde omverdenen efter at have mistet?
  • Søskende i sorg

    Sigfreds søskende Da Sigfred kom sovende til verden, var vores ældste datter 8 år, vores mellemste søn 6,5 år og vores yngste datter 1,5 år. Efter Sigfred var blevet født, ringede vi og spurgte de to store søskende, om de havde lyst til at komme ind på sygehuset og se ham. Det ville de gerne, men de var noget forbeholdne. Vores ældste datter Vores ældste datter fortalte senere, at hun ikke havde lyst, men hun havde en fornemmelse af, at hun ville fortryde, hvis hun ikke så ham. Og i dag er hun rigtig glad for, at hun så ham på hospitalet. Hun taler tit om Sigfred og er virkelig…