kærlighed
-
Nå, men nu er alt vel godt igen?
Det er længe siden, jeg har fået sat ord på og nedfældet alle mine tanker om det at leve med et englebarn. Jeg har så meget på hjerte og så lidt tid til at få skrevet. For nu er min favn fuld af et sprællevende barn. En rainbow-baby. Dagmar Liv på otte måneder. Jeg værdsætter hvert et sekund med Dagmar, også når jeg er træt, og hun ikke vil sove. For hun ER her. Hun er virkelig her hos os, og vi kan holde hende i vores favn og kysse hende. Et nyt barn Når man mister et barn, kan omverdenen godt tænke ”Åh, bare de får et nyt…
-
Jeg tror, jeg har lært at leve med sorgen
Jeg kan huske, lige da vi mistede, at jeg nogle gange hørte den med, at man lærer at leve med sorgen. Ja, ja, den er god med jer, tænkte jeg. Hvordan kan man lære at leve med, at ens lille barn ikke er her? Som jeg skrev et år efter Sigfred døde, så er jeg klar over, at det er et livsvilkår at have mistet. Men på det tidspunkt fyldte han stadig alt i mig. Bange for at glemme ham De sidste måneder har jeg imidlertid oplevet en forandring. Jeg har dage, hvor jeg næsten ikke når at tænke på Sigfred, og så bliver jeg sådan ramt af dårlig samvittighed.…
-
At finde mening i sorgen – gratis webinar
At miste et spædbarn er en voldsom oplevelse. Tabet kan vække dyb sorg, smerte, chok, skyldfølelse, frustration og mange andre overvældende følelser. Det kan føles helt meningsløst og kan give anledning til selvbebrejdelse og mistet tillid til livet. I dette gratis webinar deler jeg, samen med Julie Mariel, mine erfaringer med at miste og med at slippe skyldfølelsen. At finde mening i sorgen og at få tillid til livet igen. Hvad er meningen? Der er ikke nogen mening med at miste sit barn! Men som Esben Kjær udtaler, så man måske finde en mening i at miste sit barn. For mig ligger der en stor forskel i de to ord…
-
Spørg mig om mit døde barn
Hvor er det ambivalent. Den ene dag bliver man ked af, at ingen spørger, hvordan man har det ovenpå tabet af sit barn. Den næste dag ønsker man, at ingen spørger, og man har bare lyst til at være usynlig. Jeg ved, at rigtig mange har det på den måde. Personligt vil jeg altid gerne spørges eller i hvert fald tales med om min døde søn. Der kan dog være situationer, hvor jeg gerne vil undgå at blive ked af det og måske køre lidt på overfladen eller fokusere på det, der gør mig glad. Eksempelvis skulle vi sende de to ældste på lejrtur kort efter Sigfreds død, og den…
-
Sådan mindes vi #2
Jeg har rigtig meget brug for at synliggøre Sigfred i vores hjem på samme måde, som jeg har brug for, at han fylder i vores tanker, handlinger og samtaler. Jeg mindes om ham konstant, og det hjælper mig så meget i min proces. Andre har brug for ikke at kigge på billeder, fordi det gør for ondt. Min teori er, at smerten er der, uanset hvor meget eller hvor lidt, vi kigger på billeder og taler om vores døde børn. Om vi har brug for at kigge på dem eller ej er bare så individuelt. Englebarn I forrige uge faldt jeg over en kvinde, som tegner familier med englebørn. Hun…
-
At holde liv i de døde
Kan man holde liv i de døde? Skal man holde liv i de døde? Det gør vi ikke ret meget i vores kultur, så jeg synes faktisk, det er svært at finde inspiration til at give plads til vores lille Sigfred. For mig er det at holde liv i de døde IKKE det samme som ikke at acceptere døden. Det er at hylde de døde og give dem plads. For man er jo ikke bare væk, når man er død, som om man aldrig har eksisteret. At give plads til de døde i julen Ved juletid tænkte jeg meget over, hvordan vi kunne inddrage Sigfred uden det skulle blive mærkeligt…
